Om Marie
Smukke smukke prinsesse... Du min elskling, flyttede ind i sept. 2011, du og din kuldsøster var mine allerførste totter.. Du væltede mig omkuld, trampede ind i mit hjerte
Du var en rigtig putterøv, din favoritplads, var på min skulder, hvor du brugte tid på at nusse mig... masser af kys delte du ud, og når jeg kom til lågen for dele lidt guf ud, var du mere interesseret i at komme ud til mig...
Du var ikke særlig gammel, da du røg ind i den første forkølelse, du fik noget arvæv på lungerne, men dyrlægen, forsikrede mig om du ikke led, du klarede dig godt, men modsat din kuldsøster, der har et jernhelbred, var du meget "skravlet"
Du har lige været forkølet igen, kommer hjem fra julefrokost i dag, som det første tjekker jeg, jer tøser, til min store skræk finder jeg dig, på bunden af buret, kold, svag og du gisper efter vejret ...- jeg tager dig op, ind mod mit bare bryst, forsøger at give varmen, kan bare mærke den er helt galt, ringer til min far, der siger han ikke kan aflive, hvis det skulle komme på tale, ringer til min svoger som lover at komme op og kigge, men jeg skal ikke regne med, at han kan gøre noget, jeg lægger røret, stortuder, mens jeg sidder med dig i armene, slår du pludselig koldbøtter, tumler forvirret rundt (tror det er kramper) ... du kigger med dine store sorte øjne op på mig.. min svoger kommer, og får et chok, og er enig med mig i at du i den grad lider, og du skal ikke gå en nat i møde i pinsler, og han tager dit smukke liv....
R.I.P min smukke pige... det piner mig, jeg ikke skal ha flere dage af dit liv, det piner mig, at når jeg i morgen åbner lågen, så springer du ikke i mine arme... du var noget ganske unikt, og jeg vil aldrig glemme dig, min dyrebare skat...
Du var en rigtig putterøv, din favoritplads, var på min skulder, hvor du brugte tid på at nusse mig... masser af kys delte du ud, og når jeg kom til lågen for dele lidt guf ud, var du mere interesseret i at komme ud til mig...
Du var ikke særlig gammel, da du røg ind i den første forkølelse, du fik noget arvæv på lungerne, men dyrlægen, forsikrede mig om du ikke led, du klarede dig godt, men modsat din kuldsøster, der har et jernhelbred, var du meget "skravlet"
Du har lige været forkølet igen, kommer hjem fra julefrokost i dag, som det første tjekker jeg, jer tøser, til min store skræk finder jeg dig, på bunden af buret, kold, svag og du gisper efter vejret ...- jeg tager dig op, ind mod mit bare bryst, forsøger at give varmen, kan bare mærke den er helt galt, ringer til min far, der siger han ikke kan aflive, hvis det skulle komme på tale, ringer til min svoger som lover at komme op og kigge, men jeg skal ikke regne med, at han kan gøre noget, jeg lægger røret, stortuder, mens jeg sidder med dig i armene, slår du pludselig koldbøtter, tumler forvirret rundt (tror det er kramper) ... du kigger med dine store sorte øjne op på mig.. min svoger kommer, og får et chok, og er enig med mig i at du i den grad lider, og du skal ikke gå en nat i møde i pinsler, og han tager dit smukke liv....
R.I.P min smukke pige... det piner mig, jeg ikke skal ha flere dage af dit liv, det piner mig, at når jeg i morgen åbner lågen, så springer du ikke i mine arme... du var noget ganske unikt, og jeg vil aldrig glemme dig, min dyrebare skat...